Terrasseolie til træterrassen. Når du olierer jævnligt, bevarer du din træterrasses smukke udseende og naturlige farvespil i mange år.
Hold terrassen fri for alger og begroninger, ved at rense den 1-2 gange om året.
Eller gå den miljøvenlige vej; terrassen kan holdes algefri ved at have en lille bunke sand til at ligge og feje denne ud over terrassen og derefter feje den sammen igen, bare en enkelt gang om ugen.
Undgå højtryksspuling, da dette ødelægger mere end det gavner, fordi træets overflade flosses og dermed åbnes for indtrængen af vand.
Optimal beskyttelse af træterrassen fordrer oliering hvert år, hvlket medvirker til at hindre råd, svamp og begroninger.
Terrasseolie
Teak, klar, pine, mahogni eller sort.
Terrasseolie tilfører træet fugt og fremhæver dets naturlige farver og åretegninger. Pigmenteret terrasseolie virker desuden som solfilter, så træet beskyttes mod sollysets trænedbrydende effekt. En slags solcreme for træet.
Velplejet træværk som jævnligt plejes med træolie eller terrasseolie, er mere formstabilt og mindre udsat for vindrevner, ridser, begroninger og mos.
Terrasseolie rækker 10-20 m2/ltr afhængig af træets tilstand og sugeevne. Ved uhøvlet træ, må forventes større forbrug.
Vi anbefaler ikke anvendelse af terrasseolie på uhøvlede brædder, da den ru overflade vanskeliggør aftørring, af overskydende olie.
Terrasseolie består af meget små molekyler, små molekyler trænger dybt ind. Terrasseolien er tilsat mere fungicid end traditionel træbeskyttelse, fordi vandrette flader er mere udsatte for begroninger og alger.
Påføres velafrenset træ, med pensel, i træets længderetning/med årerne. Terrasseolie påføres vådt i vådt, for at opnå et ensartet resultat.
Terrasseolien må ikke danne film/overflade, men skal trænge helt ind i træet. Derfor påføres terrasseolien rigeligt og aftørres efter 30 minutters indvirkningstid.
Der skal ikke grundes med grundingsolie, inden anvendelse af terrasseolie.
Træterrasser der behandles med terrasseolie, skal afrenses med grundrens og algefjerner, eller med
husrens og eventuelt slibes, inden påføring af terrasseolie.
Sikkerhed:UFI: R0NA-FVAH-N20G-DUHS
PR-nummer: 2360596
MAL-kode (1993): : 2-1
H-sætninger:H304 Kan være livsfarligt, hvis det indtages og kommer i luftvejene.
H372 Forårsager organskader ved længerevarende eller gentagen eksponering.
EUH 066 Gentagen kontakt kan give tør eller revnet hud.