Maling af vinduer
Træværk afvaskes
- med grundrens og vaskes efter med rent vand. Løstsiddende maling fjernes med farveskraber og der slibes til fast bæredygtig bund med slibepapir korn 180.
Tidligere malede flader matslibes.
Ubehandlede flader slibes til de er glatte og jævne. Søm dykkes og sømhuller udspartles, ligesom vindrevner og ridser repareres.
Svedende knaster afskrabes for harpiks og afrenses omhyggeligt med
rensebenzin, inden de isoleres med
knastelak. Sideglaslister og bundglaslister fjernes hvis muligt, så der kan males under, på enden og på bagsiden af disse.
Gå træet efter
, det er nu det skal skiftes hvis det er for nedbrudt. Skift eventuelle bundglaslister af træ, ud med alubundglaslister. Husk at der skal være en afstand på 4-5 mm mellem sideglaslister og bundglasliste, så der ikke kan stå vand her.
Der dækkes grundigt af til glas og til gummifuger med
uv-tape. Pas særligt på ikke at male fugerne, da de så mister deres elasticitet.
De steder hvor man er nede ved rå træ samt på ubehandlet træ, grundes med Lakrol Grundingsolie.
Mal
med passende pensel enten oval, flad eller sprossepensel, efter temperament, i et dækkende og fyldigt lag med
Lakryl Vinduesmaling.Lad tørre og hærde til dagen efter, hvor der kan mellemslibes, inden slutlaget påføres.
Fjern tapen når malingen er ved at være tør. Maling på vinduesglasset fjernest nemmest med en
glasskraberVærktøj rengøres
ved at aftørre grundigt med papir og vaske med vand og sæbe. En billig hårshampoo uden balsam er udmærket til vask af pensler. Skyl penslen grundigt igennem med lunkent vand, tryk vandet ud af den og lad den ligge eller hænge og tørre.