For at undgå angreb af denne skimmelsvamp, skal træet jævnligt rengøres med f.eks.
Husrens. Det skal det, uanset om man ønsker at behandle med olie, eller ej. Rengøres træet ikke med Husrens, eller lignende rengøringsmiddel, vil det blive angrebet af den sorte skimmelvækst.
Vi anbefaler en grundig rengøring af træet i foråret og en vedligeholdende rengøring i efteråret, for at fjerne ophobet pollen og snavs. Derefter kan man vælge hvad der så skal ske med træet:
Nogle mennesker lader træet patinere naturligt. Lærketræ får med tiden en sølvgrå farve, hvis man ikke tilfører det pigmenteret olie.
- Andre mennesker behandler træet med olie. Både lærketræsolie og terrasseolie samt træolie indeholder pigmenter,der hjælper med at bevare træets lidt gyldne og varme udseende, ligesom behandlingen med olie også forebygger, at træet sprækker på grund af udtørring.