Hvorfor maler mennesker

Vi maler ikke kun for udseendets skyld

selvom vi ofte synes at en malet eller dekoreret flade er langt flottere og mere personlig, end en umalet flade.

Farver kan også være med til at understrege et rums funktion og sætte en særlig stemning. De mættede farver skaber hygge, mens de lyse pasteller, skaber lys. Kontraster kan bruges til at lave flotte og overraskende effekter, mens farver det bruges tone i tone, skaber ro og harmoni.

Mange steder anvendes farver bevidst såvel som ubevidst. Vidste du f.eks. at den gamle køkkenblå holder fluer væk og at farver kan få et rum til at føles køligere eller varmere end det er? De varme rødlige og gullige nuancer sætter puls, blodtryk og kropstemperatur i vejret, mens de kølige blålige og grønlige nuancer, bringer ro og hvile.

Det er ikke kun for udsmykningens og farvens skyld, at vi maler

- vi maler også for at ændre en overflades egenskaber, det kan være for at gøre den modstandsdygtig overfor vind og vejr, gøre den modstandsdygtig mod skidt og snavs, gøre den vaskbar, rustbeskytte den m.m. Maling kan også virke brandhæmmende, desinficerende og lyddæmpende samt tilføre skridsikring.

Hvad kendetegner så en god maling

For at være god, skal malingen først og fremmest udfylde sit formål. Uanset om formålet er, at beskytte overfladen, eller tilføre den egenskaber, som ikke var der i forvejen.

Malingen skal også være anvendelig, det vil sige, at den skal kunne påføres overfladen forholdsvist nemt og problemfrit, med et givent værktøj eller metode. Desuden skal god maling dække godt, så der kan males med rimelig arbejdsindsats og overfladen/malingsfilmen skal være stabil og holde godt. Desuden ser vi helst, at malingen er lugtfri, tørrer hurtigt og er miljøvenlig.

Malemetoder

Den mest almindelige malemetode til vægge, i Danmark, er påføring med malerulle og pensel, men der males også ofte med malesprøjte. Når maling påføres med pensel og rulle, skal malingen  være  tyktflydende og ikke tørre alt for hurtigt. Det er væsentligt i forhold til, at man ikke får lavet striber, løbere eller ”appelsinhud” i malingen. Samtidig skal malingen være tynd nok til, at kunne trænge ind i overfladen, udfylde den og sikre en god vedhæftning samt være behagelig at rulle eller pensle på.

Maling skal påføres ”flot”

det vil sige, at der skal påføres tilstrækkelig mængde til at malingen kan nå at flyde pænt sammen, men ikke så meget at den løber.
For at imødekomme så mange påføringsmetoder som muligt, skrives der ofte på malingsspandene, at malingen kan/må fortyndes. Når der står at malingen kan fortyndes, er det for at gøre den mere velegnet til sprøjtepåføring.

Det er sjældent nødvendigt at fortynde almindelig vægmaling, medmindre der males i ekstremt varme og tørre omgivelser. Det eneste man opnår ved at fortynde vægmaling unødigt, er en ringere dækkeevne og udfyldningsevne.

Mange malinger beregnet til træværk og loft, er tixotropiske, det vil sige, at der er tilsat et middel der gør den tyndtflydende mens den er i bevægelse, men tyktflydende når den er i ro. Det gør det nemmere at pensle malingen på ”flot”, uden løbere og gør i det store og hele, maling både stænk og drypfri.

Derimod er det ofte nødvendigt, at fortynde tagmaling samt gulvmaling og enkelte andre typer maling, når de anvendes som grunder for sig selv. Fortynding af malingen hjælper også med, at der ikke males for tykke lag. Flere tynde lag, er bedre end få tykke lag maling.