Fakta om maling

Hemmeligheden bag god maling

Hemmeligheden bag god maling

Hvad er der i malingen?


Hvad er maling egentlig lavet af og hvordan laver man maling?

Maling består af bindemiddel, pigment (farve), fyldstof, opløsningsmiddel og additiver.

Hver enkelt bestanddel, har sin egen funktion.

Herunder, kan du læse en kort beskrivelse af hvordan en maling laves.
Er du til det lidt mere nørdede, kan du klikke på her og læse en mere uddybende beskrivelse.

Tilknyttet fil: Fakta om maling, uddybende version (296 kB)
Bestanddele i maling

Bestanddele i maling

I de fleste malinger

både billig maling og dyr maling, er der tilsat hvidt pigment, oftest titanhvidt, der er afgørende for malingens dækkraft.

Eneste undtagelse er ren sort maling og de farveløse basemalinger, som bruges, når der laves meget klare, stærke og rene kulører.

Her er det naturligvis ikke titanhvidt, men andre pigmenter, der er tilsat malingen og afgør dækkraften.


Hvad afgør prisen på malingen

Hvad afgør prisen på malingen

De mest kostbare bestanddele i en maling er altid bindemidlerne f.eks. alkyd eller akryl og pigmenterne, som f.eks. titanhvidt.

Tilsætningsstofferne/additiverne er også kostbare, men udgør så lille en del af malingen, at det ikke har den store praktiske betydning.

Det der koster i en maling, er altså også det, der gør malingen god.

Det vil sige, at de dyre bestanddele giver malingen en stærk og holdbar overflade, god vedhæftning til underlaget og giver malingen god dækkeevne/dækkraft.

Derfor er dyr maling også ofte god maling. Nogle malinger er dog dyre,uden at være specielt gode, ligesom nogle malinger er forholdsvist billige, uden at være dårlige.

Vores populære træmaling, giver en stærk og holdbar overflade. Den er let, at male flot og stribefrit med.



Kan billig maling dække godt?

Kan billig maling dække godt?

Billig maling med lavt indhold af bindemiddel, har et mat udseende og en øget smudsmodtagelighed, men den billige maling kan sagtens dække godt.

Maling der er billig, fordi der er sparet for meget på bindemidlet, vil også  være mere modtagelig for snavs. Er man uheldig, kan der ligefrem, opstå blanke områder eller afsmitning, når den malede flade berøres eller aftørres.

Er pigmentindholdet oven i købet også for lavt, kan malingen heller ikke dække ordentligt, ej heller være farvestabil. Derfor risikerer man at skulle male mange lag, for at opnå en jævnt malet og udfyldt flade.
Sådan gør vi

Sådan gør vi

Vores maling indeholder:

25-35% bindemiddel efter valgt kvalitet

15-25% titanhvidt eller andet pigment

40-50% opløsningsmiddel/vand

10-20% fyldstoffer

2-5% tilsætningsmidler/additiver.


Udover spandens indhold, kommer til den endelige pris også omkostninger til emballage, etiketter, transport og lagerplads.

Hos maling.nu har vi optimeret logistikken, så du får så meget som muligt for dine penge og samtidig får hurtig levering og god service.

Få mere ud af dine penge, se vores gode tilbud på maling her.

Bindemiddel

Bindemiddel

En større eller mindre del af maling består af bindemiddel. Bindemidlet i maling binder de enkelte bestanddele sammen.

Mængden og typen af bindemiddel, er med til at afgøre, hvor robust en overflade der opnås og hvor god en vedhæftning, malingen kan lave.

Typiske bindemidler i dag er akryl, styrenacryl, acryl-latex, linolie og alkydolie. Man har, historisk, også lavet maling med æggeblommer, blod eller lim, som bindemiddel.

Pigmenter/farve i malingen

Pigmenter/farve i malingen

En anden vigtig bestanddel i maling, er pigment/farve. Et passende indhold af pigment, i god kvalitet, er med til at sikre god dækkraft og god farvestabilitet. (pigmenter kan let ændres eller falme ved påvirkning af lys)

Det mest anvendte pigment er titandioxid som er et hvidt pigment, men også forskellige oxydfarver benyttes meget. Oxydfarver kan være sorte, røde, brune eller gule og blandinger af disse.

Oxydfarver er ikke så klare og rene i farven, som de kunstigt fremstillede pigmenter. Til gengæld er de væsentligt mere lysægte og falmer ikke så hurtigt.

De fleste stærke farver, såsom violet, stærk gul, stærk grøn eller stærk blå, fremstilles kunstigt i dag. Mest fordi der ville skulle drives rovdrift på de naturlige råvarer, hvis de skulle fremstilles på traditionel vis.

Fyldstoffer

Fyldstoffer

Fyldstof er, blandt andet, med til at sikre god dækkraft for malingen. Malingens fyldstoffer hjælper også med at give den rigtige påføringskonsistens.  men kan også være med til at dæmpe glansen i en maling eller give struktur eller fylde, til den malede flade.

Et fyldstof kan også være med til at give den færdige overflade særlige egenskaber. Det kan for eksempel være, at der skal være en særlig struktur, at malingen skal fylde et ujævnt underlag op, eller at malingen skal være let at slibe.

Kvartssand bruges for eksempel til strukturmaling og vandskuringsmaling. Mens de mest typiske fyldstoffer er talkum, kaolin og kridt.

Opløsningsmidler i maling

Opløsningsmidler i maling

Bindemiddel, pigment og fyldstof skal opløses i noget. I de fleste tilfælde opløses maling i vand. Nogle malinger opløses i terpentin og andre i fortynder, for eksempel xylen.

Additiver - hjælpestoffer

Additiver - hjælpestoffer

Additiver tilsættes som hjælpestoffer i malingen. Hvert enkelt additiv har sin specifikke funktion.

Nogle additiver skal sikre, at malingen ikke skummer, når den rulles på. Andre, skal hindre malingen i at danne skind i spanden eller hindre den i at skille og blive sur.

Additiver kan også være tilsat, for at ændre påføringsegenskaberne, - det du oplever, når du maler.

Nogle additiver kan gøre malingen mere tyktflydende, så den ikke løber, mens andre kan sørge for, at malingen tørrer så langsomt, at der ikke dannes striber efter penslen.

Der kan endda tilsættes additiver, der ændrer malingens lugt, så den lugter af "rigtig maling"!

Køb den bedste vægmaling.



Akrylmaling, ikke kun til vægge!



Hvordan blandes malingen

Hvordan blandes malingen

Alle disse bestanddele skal kombineres, for at lave den færdige maling.

Man kunne så tro, at vi bare sætter gang i en røremaskine. Og det gør vi på en måde også. Vores røremaskine minder dog mere om en overdimensioneret stavblender.

Pigmenter og fyldstoffer skal nemlig rives meget, meget fint. Når vi rører vores maling sammen, siger vi at vi river den.
Når vi dispergerer og river vores maling, foregår det med høj hastighed. Hastigheden er så høj, at temperaturen i malingen hæves, med op til 30 grader.

Vi river til en finhed på 10-20µ og filterer, ved tapning, på 200µ, som en ekstra sikkerhed for, at der ikke kommer urenheder i malingen.

Hvordan maler jeg?

Hvordan maler jeg?

Er du i tvivl

Det kan være svært, at vide hvilken pensel eller hvilken maling der er den rigtige. Hos maling.nu, kan du få professionel rådgivning og vejledning, om både vægmaling, loftmaling og træbeskyttelse.

Finder du ikke svaret du søger, i vores omfangsrige sektion med guides, kan du stille dit spørgsmål på mail, eller ringe til os. Vi vil altid forsøge at hjælpe bedst muligt.

Kontakt kundeservice på 9610 5080 eller info@maling.nu
Guide til udførelse af malearbejde

Guide til udførelse af malearbejde

Find råd og vejledning om maling og malearbejde.

Lige fra vægmaling, over loftmaling og træbeskyttelse, til opsætning af væv og filt, rengøring af værktøj og brug af sikkerhedsudstyr.

Farvevalg

Farvevalg

Hjælp til valg af

maling

og til valg af

farver.