14 dages fortrydelsesret for privatpersoner

Fortrydelsesret

Ved forbrugerkøb, hvor bestilling af varer foretages via telefon eller internet, har forbrugeren 14 dages fortrydelsesret.*

*Er varen fremstillet eller tilpasset specielt til dig, på din foranledning, gives normalt ikke fortrydelsesret. Kontakt os, hvis du ønsker at fortryde dit køb af en tilpasset eller specialfremstillet vare, - nogle gange kan varen bruges til en anden kunde og er det tilfældet, kan vi aftale en returnering.

- Fortrydelsesretten løber fra det tidspunkt hvor varen overdrages til dig. Det vil sige, at fra du modtager varen, har du 14 dages frist til at fortryde dit køb.

- Fortryder du købet inden de 14 dage, skal du tydeligt meddele os, at du ønsker at benytte dig af fortrydelsesretten.

Det kan du gøre ved at ringe til os, sende en mail til info@maling.nu eller ved at returnere din mail med ordrebekræftelsen og fortrydelsesret indsat i emnefeltet. Du kan også benytte standardfortrydelsesformularen.

- Vi kan ofte være behjælpelige med at arrangere afhentning af forsendelsen. Særligt når det drejer sig om forsendelser på paller, som ikke kan sendes med Post, GLS og lignende. Udgifterne til returnering af disse varer afhænger af størrelse og vægt på forsendelsen.
En pakke under 10 kg koster typisk kr. 100,00, pakke fra 10-19,99 kg koster kr. 160,00 mens en kvartpalle koster kr. 312,50, en halv palle koster kr. 390,00 og en hel palle koster kr. 650,00.
Du skal selv betale for returfragt af varen, når du gør brug af fortrydelsesretten og det er dig, der hæfter, hvis der opstår en skade under transporten.
- For at kunne benytte fortrydelsesretten, skal varen være overleveret til transportør, senest 14 dage efter, at du har meddelt os, at du fortryder dit køb.

Varens stand, når du sender den retur
Hvis varen har mistet værdi, og det skyldes at du har brugt den på en anden måde, end hvad der var nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer, kan du kun få en del af købsbeløbet tilbage. Beløbet du kan få tilbage afhænger af varens handelsmæssige værdi, og i visse tilfælde kan det betyde, at du kun kan få fragtomkostningerne tilbage.
Vi anbefaler, at du sender varen retur i den originale emballage. Hvis den originale emballage mangler, kan det medføre en værdiforringelse af varen.

Tilbagebetaling af købsbeløbet
Hvis du fortryder dit køb, får du dine penge tilbage. Hvis varen er værdiforringet, fratrækker vi det beløb, du hæfter for.
Vi refunderer alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (det gælder dog ikke ekstra leveringsomkostninger i de tilfælde, hvor du har valgt en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), senest 14 dage fra den dag, hvor vi har modtaget din besked om, at du vil fortryde aftalen. Vi tilbagefører pengene med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet, medmindre vi har aftalt andet.
Vi kan tilbageholde betalingen indtil vi har modtaget varen, medmindre du sender os dokumentation for at have returneret den.
Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til os.

Fortrydelse af en del af købet
Hvis du har købt flere varer hos os, har du mulighed for at sende én eller flere varer retur, selvom de er købt under én ordre. Bemærk, at du ikke får leveringsomkostningerne retur, hvis du fortryder en del af dit køb.


Du kan se hele siden om vore handelsbetingelser her: Handelsbetingelser.

Tilknyttet fil: standardfortrydelsesformular_forbrugerkob.pdf (165 kB)